Forældrebestyrelsen
Louisegården har en dobbelt ledelsesstruktur og derfor to bestyrelser. En institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Hvor Institutionsbestyrelsen har indflydelse på Louisegårdens økonomi, administration og overordnet pædagogik, har forældrebestyrelsen indflydelse på de overordnede pædagogiske mål og principper for anvendelse af den afsatte budgetramme.
Forældrebestyrelsen består af fem repræsentanter og tre suppleanter fra forældrene, et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen, to medarbejderrepræsentanter og to repræsentanter fra Diakonissestiftelsen. Endvidere deltager institutionens leder som sekretær/ sagsbehandler.
Der er valg til forældrebestyrelsen hvert år i oktober måned.
Kontakt
Ring enten direkte til et af bestyrelsens medlemmer - oversigten findes ved alle indgange eller skriv til: louise.foraeldrebestyrelsen@gmail.com
Forældresamarbejde
Louisegården prioriterer forældresamarbejdet meget højt og der hersker entusiasme og pionerånd i forhold til at nå alle forældre.
Ud over samtaler om det enkelte barn, stueforældremøder, forældremøder for teams, forældremøder for alle og foredrag, afholder vi sommerafslutning, arrangementer i forbindelse med højtider, kaffearrangementer og praktiske arbejdsdage, hvor f.eks. Louisegårdens legepladser renoveres.
Vi betragter forældresamarbejdet, som en integreret del af den pædagogiske praksis og finder det vigtigt, at der bliver bygget bro mellem institutionen og børnenes hjem.
Vi oplever, at vi har et velfungerende samarbejde, hvor vi via de mere formelle samtaler får en konkret og reel viden om det enkelte barns familie og hjemmeforhold og at vores øvrige arrangementer er gode anledninger til at opleve hinanden fra anden side, have uformelt samvær og komme på bølgelængde.