Vi fejrer gerne jeres barns fødselsdag her i Louisegården. Efter aftale kan forældrene medbringe lidt godt. De fleste børn synes, det er noget ganske særligt ved at dele ud af noget, som de har med hjemmefra. På stuerne laves en lille gave til den, som har fødselsdag.
Vi modtager også gerne invitationer til at komme til fødselsdag privat, men i så fald inviterer man hele stuen og ikke udvalgte børn. Her arrangerer børnehaven ligeledes en lille hjemmelavet gave.