Jeres barn skal have mindst et sæt ekstra skiftetøj liggende (strømper, undertøj osv.) og skal desuden have et par indendørssko med hver dag. Husk altid overtøj til årstiden (regntøj, hue og vanter).
Når jeres barn fylder tre år, går det fra vuggestuetakst til børnehavetakst. Dette betyder, at I selv skal medbringe bleer til jeres barn fra starten af den måned, hvor jeres barn fylder tre år. Har vuggestuebarnet behov for at bruge andre bleer end dem, der forefindes i huset, og hvis Louisegården skal afholde udgiften, skal en lægeattest medbringes.