Louisegården er et sundt og trygt miljø samt udfordrende og eksperimenterende.
Vi bruger ugentlige samt månedlige aktivitetsplaner som redskab til at variere tilværelsen og byde på berigende oplevelser, hvor der altid ligger læringsmulighed – Rytmik og boldspil skaber mulighed for børnenes fysiske udfoldelse. Værkstedsaktiviteterne opfylder børnenes kreative behov. Turene ud af huset giver ligeledes børnene mulighed for fysisk udfoldelse på byens legepladser, mulighed for at udforske naturen samt byen ved f.eks. kulturoplevelser som teater, museer m.v.
Planerne er ikke konstante eller urokkelige, men kan fraviges ved impulsivitet eller nødvendighed.
I vuggestuen
Kl. 7.00 – 8.00 starter de første børn med hyggeligt samvær og spisning omkring morgenbordet
Kl. 8.00 – 9.00 møder de øvrige børn ind på egne respektive stuer.
Kl. 9.00 – 9.30 morgensamlinger med fx sang og lege. Efterfølgende serveres der frugt, brød og vand.
Kl. 9.30 – 10.30 finder de pædagogiske aktiviteter sted, såsom rytmik, kreativt værksted og ture ud af huset.
Kl. 10.40 – 11.15 spiser vi frokost.
Kl. 11.15 – 14.00 børnene sover – enten i barnevogne/krybber på vuggestuens soveområder eller i vuggestuens sovesal, afhængig af alder.
Kl. 14.00 – 14.30 vi er på stuerne og samles omkring bordene med lidt eftermiddagsmad.
Kl. 14.30 – 17.00 leger og hygger vi på stuen eller ude på legepladsen, indtil vi tager hjem.
I børnehaven
Kl. 7.00 – 8.00 spiser vi og hygger omkring morgenbordet
Kl. 8.00 – 9.30 møder de fleste børn ind på egne stuer, hvor vi tegner, læser, spiller spil, leger samt vinker farvel til mor og/eller far.
Kl. 9.30 – 10.30 finder de pædagogiske aktiviteter sted, såsom rytmik, kreativt værksted og ture ud af huset.
Kl. 10.30 – 10.50 holder vi samling, hvor vi fx taler om vejret, morgendagens program, aktuelle begivenheder, læser en bog og lign.
Kl. 10.50 – 11.30 spiser vi frokost
Kl. 12.00 – 14.00 leger vi ude på legepladsen på tværs af stuerne samt sovebørnene sover.
Kl. 14.00 – 14.45 spiser vi frugt på egne stuer eller ude på legepladsen (afhængig af vejr og børnenes behov)
Kl. 14.45 – 17.00 leger og hygger vi på stuen eller ude på legepladsen, indtil vi tager hjem.